Om Solveig

Jeg er uddannet psykolog januar 1985 fra Aarhus Universitet, og er autoriseret psykolog siden 1990.
Jeg har arbejdet i det offentlige i over 15 år – på pædagogisk psykologisk rådgivning med testning og rådgivende samtaler, med familiebehandling og har sideløbende haft egen terapipraksis.

Siden 2000 har jeg været privatpraktiserende, og samtidig været konsulent for forskellige kommuner på arbejdsmarkedsområdet. For øjeblikket er jeg tilknyttet som in-house-psykolog hos Prescriba, og har ligeledes min egen praksis, hvor jeg tilbyder terapi og rådgivning.

Jeg har efteruddannelser og mange års erfaring inden for: kropsterapi, Bodynamic skolen, psykodynamisk korttidsterapi med mindfulness metoder, sexologi, familieterapi efter den systemiske metode og pædagogisk psykologi.